ORD
To digte bragt i Litteraturtidsskriftet uDkAnt #34
Fire digte bragt i samme magasin #31
To digte bragt i Litteraturtidsskriftet uDkAnt # 34
Fuglene kvidrer som sindssyge
børn i forårs tumult og larm
bag altandøren selv er jeg mere
febrilsk, mere trist eller ivrig
end nogensinde før og jeg savner
Marokko, savner Berlin, savner bil
benzin og benzedrin i blodet, i suset
ud ad landevejen uden andet ærinde
end svinkeærindet, dét at lande
i en fremmed havn, en favn fuld
af larm med tarme der giver sig sløvt
slipper sølv ud i kroppens system
af celler omgivet af ingenting
celler der selv ingenting er
andet end lys og bevægelse
og det uendelige
tomrum
derimellem
og mig i det tomrum
vægtløst leende, kvidrende
som de satans fugle
der satte det hele i bevægelse
til at begynde med
Dage med Dylan
med grus og havgus
og hængepil
og dage med Robbie, The Band
og med The Big Pink
mens jeg selv maler alt hvidt
med mine sidste slidte vinyler
kridter dansen op
og længe
ser solen gø over havet
er det whisky dér i kroppen?
Danser du altid så tungt?
River også du dage itu
på må og få
mens tunge hagl
knalder mod ruderne
og ilden ikke rigtig
fænger
finder du Dylan diktatorisk?
Ser du dig om efter nye revirer
nye jagtmarker
hvor du og hunden kan gå
og jage blishøns op
skyde kronhjorte
og spise kødet med enebær
og gele kogt på dyrets
nosser
er tunge og gisper
efter luft i sukkeret
og i munden
er de store
fylder op
og kan ingenting se
Er det Dylans skyld?
Er det min?
Fire digte bragt i Litteraturtidsskrift uDkAnt #31
Insekternes jamren i natten
holder mig
vågen i mig selv
uden chance for
at finde ind til
rytmen
pulsen
melodi
linjen der nu kommer
anstigende som marehalm
stukket ind mellem øjenlåg og
øjeæble, mellem søvn og drøm og dag og dagdrøm
Klokken fire næste morgen
er det uglen
der slider mit underliv
op mit underlige
kønsneutrale underlivsliv
mit værksted
mit væksthus med tomater og chili
og knaldrøde guldsmede
syngende gennem æteren
Uglen er klog nok til at vide
hvad den gør og hvornår
og hvorfor
ikke også bare læne sig
tilbage i sig selv og sove videre?
vende den anden røvballe til
trække dynen op over hovedet
fare til himmels?
Fordi uglen siger det
gør vi det
fordi uglen gør det
siger vi det
og snart
er vi der
snart
snart er vi der
Insekternes svirren om natten
minder mig om den iver
du altid forsøger at lægge ned
over de ting du rører ved
den ivrighed du udviser
den fortørnethed der altid lurer
som et, ja netop, et flækket insekt
med knappenåle
i stedet for lemmer
og æter
er det det?
Er det det der gør det?
Dage der bare passerer
endeløse rækker af dage
som fugletræk eller
bisværme
meteorstorme
brintbrande i en stjerne
fjernt og i live
modsat drømmen om fremtiden
der er og forbliver
en drøm bare
uanset hvor mange dage der defilerer
forbi
som ligtog
i endeløse rækker