Shamanistisk Reiki Healing

Alt er ét
Alting er levende og alting består af energi

Energi påvirker energi, på både godt og ondt, og vi kan ikke altid være opmærksomme på alle de gensidige energipåvirkninger. Det kan være påvirkninger fra andre mennesker, nære og kære såvel som fra os ubekendte mennesker og det kan være påvirkninger fra forskellige kilder i vores omgivelser.

Vores energier kan forholdsvis let komme ud af balance, og selvom vi for det meste lykkes med at vende tilbage til et naturligt og sundt sted, hvor vi trives og gror, sker det, at ubalancerne hober sig op og skaber mistrivsel. Måske giver vi for meget af vores energi og kraft bort på forskellige uhensigtsmæssige måder. Eller vi modtager energier, som vi, i bund og grund, hverken har bedt om eller har brug for, og som vi kan have svært ved at identificere og give slip på igen.

Disse energier, både dem vi giver bort og dem vi modtager, kan skabe henholdsvis underskud og overskud i krop og sjæl, og på længere sigt komme til at hæmme og påvirke vores livskvalitet. Det kan være på det fysiske, det psykiske eller på det spirituelle plan, eller en kombination af flere af disse. I stedet for at gøre os stærke og kraftfulde, bliver vi svage og kommer i mistrivsel. Vi bliver lettere syge, trætte, kede af det, vrede osv. Vi får, med andre ord, sværere ved at se alting som en helhed og være til stede i det der sker. Lige her og nu.

Shamanistisk Reiki Healing er en healingmetode, hvor jeg, ved hjælp af Reiki og shamanistiske metoder, fungerer som en slags mellemled mellem naturens og universets healende og kraftfulde energier og dine energier, så dine energier igen kommer til at strømme frit. Det er altså de kræfter og energier, der findes i naturen og i universet, som, sammen med dig, skaber trivsel og styrke.

Det er vigtigt at være klar over, at der ikke er tale om et quick-fix! Det er ikke symptombehandling, men energiarbejde. Og jeg er ikke en erstatning for lægen, psykologen, terapeuten, eller hvem du nu måtte have brug for at se, men et supplement. Indeholdt i dette ligger der også en forventning om at du, selv er villig til at justere på forskellige ting i dit liv, dreje lidt (eller meget) på forskellige knapper.
     At jeg agerer mellemled betyder, at det i virkeligheden, når alt kommer til alt, i sidste ende er en sag mellem naturens/universets energier og dine energier. Alt hvad jeg gør, er at hjælpe energierne med at mødes, så du igen kan føle dig kraftfuld og stærk.

PRISER:

En session varer ca halvanden til to timer og koster 800 – 1200 kroner, forstået på den måde, at tjener du OK med penge, giver du mere end hvis du ikke tjener ret meget. Tjener du INGEN penge, så kontakt mig, og lad os se, hvad vi kan finde ud af!

Jeg tilbyder også fjernhealing. Det koster 850,- kroner pr session

10% af alt hvad jeg tjener på Shamanistisk Reiki Healing går til bevaring af skov via Den Danske Naturfond

HVORDAN GRIBER VI DET AN?

Efter den første kontakt via mail (Lige her fx) eller SMS, aftaler vi et tidspunkt at ringe sammen på, hvor vi taler om, hvad det er, du har brug for. Dette indledende ‘møde’ er helt uforpligtende, Går vi videre herfra, aftaler vi en tid for en session, som foregår i mit atelier/klinik på Indre Nørrebro,

Du er velkommen til at skrive, hvis du vil vide mere om, hvordan selve healingen forløber!

Og man skal ikke nødvendigvis tro på alt det her, det virker uanset 😉
Som Niels Bohr angiveligt skulle have sagt, engang en besøgende så en hestesko hænge over døren i hans sommerhus og spurgte, om han, som videnskabsmand, virkelig troede på, at den bragte held: “Naturligvis ikke. Men jeg har ladet mig fortælle, at den også virker, selvom man ikke tror på den”

ALT ER ÈT